Nu skal vi være "officielle" ....

Nu er vi blevet chippet og vaccineret - så nu er vi klar til at få vores stambøger.

Haven er stadig det store hit - og indendørs er Mischa blevet deres yndlings "offer". Mischa gider ikke rigtig hvalpene, hvilket ofte resulterer i en dyb brummen - men dette gør hende bare endnu mere interessant end ellers. Også trappen til vores 1. sal har nu vakt hvalpenes interesse.

Vægten var søndag aften oppe på 2010 g for Angel og 1656 g for Louie. Trods forskellen i vægt er der ikke umiddelbart den store størrelsesforskel på dem.

Vi har også forsøgt os med halsbånd, hvilket de umiddelbart fandt sig pænt i. Vi forsøger igen på et senere tidspunkt i lidt længere tid. Støvsuger, vaskemaskine, tørretumbler m.fl. er efterhånden vante lyde for hvalpene. Selv brødristerens "spring-op" lyd får dem ikke længere til at fare sammen.

De "officielle" ugebilleder kommenterer vi ikke længere - alene konstatere, at de bliver sværere og sværere at tage.

Ugen har generelt budt på udforskning af verden - både ude og inde. I forbindelse med besøget hos dyrlægen blev alt undersøgt og checket af henholdsvis dyrlæge og hvalpene - specielt Angel fik checket hvert et hjørne af konsultationen. Louie blev hurtig træt af alt det nye og ikke mindst al opmærksomheden, så da han var blevet "godkendt", så lagde han sig til at sove under bordet i konsultationen.
Hjemme har ugens mål været at komme ind på gulvtæppet. Trods flere forhindringer finder vi stadig nye veje ind til tæppet - nogle af vejene ender dog blindt. Det var nemt nok at komme ind under sofaen, men "vejen" var blind - vi kunne ikke komme videre ind i stuen og gulvtæppet. MEN det krævede dog, at sofaen blev løftet for at få os ud igen - så nu er denne vej også spærret, Øv.
 

6. uger gammel - er han ikke skøn ???

Min gamle ven.

   

Er vi ikke bare søde ???

Glem tøjdyret, det er mig, som I skal nyde.

   

Jeg elsker dit hår !!!

Dette er min feminine side.

   

Hvad så nu - bedre ???

Er jeg ikke bare dejlig ???